
LIVET MOD VEST
Denne podcast går tæt på det vestjyske livs glæder og udfordringer gennem samtaler med andre, der har valgt at gøre Vestjylland til deres hjem.
LIVET MOD VEST
Job længst mod vest
I dette afsnit tager Mette igen til Vestjylland for at udforske jobmulighederne. Hun opdager hurtigt, at der er flere muligheder, end hun regnede med.
Mettes rejse begynder på Rømø, hvor hun møder miljøingeniøren Morten. Morten er gået fra at være tæt på en forskerkarriere i Odense til partner i et ingeniørfirma i Varde. Her har han fundet det, som han brænder for på Vestkysten.
Bagefter møder Mette 24-årige Johanne, som har skiftet Horsens ud med Varde. De taler om Johannes vej til Vestjylland og hendes oplevelser med at falde til uden at have et netværk på forhånd.
Dette er afsnit to i sæson fire af LIVET MOD VEST. Mette, der er nyuddannet journalist, vender hjem fra storbyen for at undersøge, om der er et liv for hende længst mod vest.
Hun står lige nu ved en skillevej, hvor hun skal forholde sig til spørgsmål som: Hvor skal jeg bo? Hvor kan jeg finde job? Og er det en mulighed at flytte "hjem"?
___________________
Hvis du vil lære endnu mere om hverdagen i Vestjylland, så husk:
- at abonnere på podcasten her ”Livet mod vest”
- følg med på vores Instagram, der hedder Varde Kommune
- eller besøg vores hjemmeside livetmodvest.dk
Denne podcast er produceret af Varde Kommune.